Tegn af "Mester og Margarita". Hovedpersonerne i romanen Bulgakov

Romanen ved Mikhail Bulgakov er et virkelig fantastisk og strålende arbejde i sin tid. I mange år kom det ikke ud på grund af dets akutte socialitet. Mange karakterer i "Mesteren og Margarita" er afskrevet fra virkelige mennesker, fremtrædende figurer i Sovjetunionen og selve forfatterens tætte cirkel, på grund af hvilken han hele tiden var ved at blive anholdt. De fleste Bulgakov-helte gav ham hatede menneskelige træk.

Historien om skabelsen af romanen

Den nøjagtige dato for arbejdet på romanen er ukendt. I nogle grove udkast af Bulgakov 1928 er angivet i andre - 1929. Det er helt sikkert, at forfatteren i marts 1930 brændte den første udgave af arbejdet. Dette skyldtes forbuddet mod spillet "Kabala svjatosh."

Nu kom romanens nuværende titel først i 1937, før Bulgakov kaldte sit værk "Fantastic Roman" (anden udgave) og "Prince of Darkness" (tredje udgave).

Romanen blev fuldt skrevet i begyndelsen af sommeren 1938, men Mikhail Bulgakov korrigerede det til sin død. I alt blev arbejdet med hovedarbejdet i livet gennemført i over ti år.

Desværre formåede forfatteren ikke at se sit arbejde udgivet. Den første udgivelse af romanen fandt sted i 1966 i et af de litterære tidsskrifter. Arbejdet blev stærkt begrænset, men takket være Bulgakovs mand blev skabelsen af Mester og Margarita verdenskendt. Romersk Testament af den store forfatter har opnået udødelighed.

Hovedpersonerne i "Master and Margarita"

Forfatteren selv efter ødelæggelsen af den første udgave af bogen påpegede, at han brændte romanen om djævelen. Woland er faktisk den vigtigste drivkraft i arbejdet. Han er uden tvivl en vigtig karakter.

Sammen med Satan er romanens hovedpersoner Master og Margarita, på trods af at de ser langt fra bogens begyndelse. Føreren vises kun i kapitel 12, Margarita og derefter videre - i det nittende.

Der er mange hypoteser i den filologiske verden om hvem der er den førende karakter. Når vi går ud fra titlen på arbejdet og positioneringen i Wolands billede, skal vi kun uddele tre hovedfigurer.

Voland

For første gang møder læseren Woland i begyndelsen af bogen. Og straks skaber hans billede et tvetydigt indtryk. Egenskaberne af hans karakter, som kan udledes af hans handlinger, falder helt sammen med eksterne funktioner. I sig selv er han en dobbeltfigur, derfor øjnene i forskellige farver og øjenbryn af forskellige højder. Cynisk og listet, han er både generøs og ædle.

Ikke overraskende var Berlioz og Ivan, den første til at se Professorer Woland, forvirrede og forvirrede i deres modstridende følelser. Historierne, som denne underlige borger fortæller, finder ikke rationelle forklaringer fra lytterne.

Men Woland ankom i Moskva slet ikke for at lede fortællingen. Han har et meget bestemt formål, som djævelens suite hjælper ham med at opnå. De arrangerer et rigtigt kaos i hovedstaden. Teater "Variety" er blevet et sted for sessioner af sort magi. Damerne blev lovet nye kjoler, i sidste ende løb de væk derfra i ét undertøj. De utallige rigdomme, der falder fra loftet, blev til uvurderlige stykker papir.

Formålet med at komme til det syndige land Woland og hans retinue betragtes som straf for ikke at opfylde de bibelske bud. Generelt er dette sandsynligvis det første billede af djævelen i litteraturen og stræber efter at balancere godt og ondt, lys og mørke.

Til andre figurer sagde Messire, at han kom til Moskva for at studere de nyligt fundne manuskripter, at gennemføre en session med sort magi og en bold.

Det er ved bolden Woland afslører sit sande ansigt. Satan selv optræder før læseren. Med sine assistenter gemmer han i den næste verden den næste dag.

Oprindelsen af Woland er ikke umiddelbart klar. Poet Homeless undrer sig over, om hans nye bekendtskab er en udlænding, da alt i professoren giver udlænding: billedet, måde at tale på, hans handlinger.

Mikhail Bulgakov lånte hovedpersonens navn fra digtet "Faust" Goethe. Woland eller Faland er et af Djævelens navne. Mange forskere er enige om, at prototypen af Satan var leder af folket selv, JV Stalin, hvor, ligesom i Woland, tyran og godmodige kom sammen.

Menneskeprinsens retinue kalder ham "herre" og "herre", så læseren ikke genkendes straks Wolandens navn.

mester

Føreren er en kandidathistoriker, der altid drømte om at skrive. Efter at have vundet lotteriet havde han en sådan mulighed. Han blev romanens skaber om Pontius Pilatus og Yeshua, på sin egen måde at forstå de evangeliske begivenheder, men nåede næsten op på sindssyge, efter at hans arbejde blev kritiseret i støvet.

Navnet på helten er ikke nævnt i Bulgakovs bog. Kælenavnet "Master" blev givet til ham af Margarita, hans elsker. Han var imidlertid ubehagelig med en sådan behandling. Han undgik altid situationer, da han måtte kalde sig selv. Til digteren Ivan Bezdomnykh erklærer han, at han ikke har for- og efternavn.

Eksterne karakteristika af karakteren er fraværende. Han er selvfølgelig attraktiv, men den melankoli i hans øjne sletter al yderglans. Han er omkring fyrre år gammel, han er mørkhåret og altid renskåret, selv på hospitalet.

Læseren vil også forstå det faktum, at mesteren blev afviklet fra Bulgakov selv, og forholdet til Margarita ligner meget på sit liv med sin tredje kone, Elena Sergeevna. Føreren, som Mikhail Bulgakov, brænder sin roman, og Margarita, som Elena Shilovskaya, sparer sine rester.

De to skabers alder og deres forhold til litterære kritikere falder også sammen, da Bulgakov selv gentagne gange blev mocket og forfulgt for sine værker.

Romanen beskriver ikke præcis, hvordan mesteren kommer ind på det psykiatriske hospital. Nogle litterære kritikere mener, at disse er manglerne i romanens sidste udgave, mens andre insisterer på, at forfatteren således henviser til undertrykkelsen af 1930'erne, hvor en person kunne forsvinde uigenkaldeligt.

Margaret

Margarita Nikolayevna - Mesterens veninde, adskilt fra hendes elskede. Hun accepterer med glæde Wolands tilbud om at blive en dronning ved bolden, da han lovede at opfylde en af hendes ønsker. Margarita drømte lidenskabeligt om at genforene sig med Mesteren, som i sidste ende skyldtes Satan.

Læseren kender ikke Margaritas navn til midten af romanen. Mesteren skjuler sin elskede.

Margarita er et kollektivt billede, absorberet meget fra Gretchen ("Faust" Goethe) og konen til forfatteren Elena Shilovskaya. Især er det beskrevne møde for Mesteren og Margarita en nøjagtig kopi af Bulgakovs bekendtskab med sin kone.

Nogle forskere ser i Margarita funktionerne hos de franske dronninger (Margarita de Valois og Margot of Navarre), og i teksten er der en henvisning til deres lighed (Korovjis sætning om herrediens slægt med den franske kongelige domstol).

Margarita er afbildet i romanen som en smuk men kedelig kone til en velhavende person, der erhverver meningen med livet efter møde med mesteren.

NA Bulgakov gjorde sin hovedperson et symbol på kærlighed og ofre, en mus og støtte fra forfatteren, klar til at give sit liv for hans elskede skyld.

Demoniske tegn

Woland og hans retinue er ofte ikke selv drivkraften bag alle urolighederne i Moskva. Nogle gange er de bare observatører. Der er kun fem i byen Satan. Hver har sin egen mission, dens opgave.

Koroviev-Fagot spiller rollen som dirigent og tolk, han svarer til hans mesters højre hånd. Hans navn består af to dele. Koroviev - et derivat af navnet på heltens historie "Village Stepanchikovo og dets indbyggere." Bulgakovsky Koroviev har et dusin træk ved Korovkin, opfundet af Dostojevskij. Den anden del af navnet hedder musikinstrumentets navn. Her blev forfatteren styret af helets eksterne data, for som fagoten er Bulgakovite-dæmonen tynd, høj og kan tredobles for at opfylde herrenes æresværdi.

Koroviev-Fagot ser ud til bogens bogstaver som tolk, så en regent, derefter en dygtig svindler. Den sande person, dæmonen og djævelen åbner ikke straks. Men den opmærksomme læser vil være opmærksom på hvordan helten optræder i fortællingen. Det opstår bogstaveligt talt fra den røde, varme Moskva-luft (ifølge legende er en forfærdelig varme en hylder for de onde kræfter).

Cat Behemoth - en helt, der kan prøve enhver form. Denne karakter, der symboliserer debauchery og gluttony, er også Wolands yndlingsunderholdning, hans buffoon.

Bulgakov denne karakter blev indført udelukkende til en satirisk og humoristisk note, vævet ind i den komplekse filosofiske og moralske betydning af romanen. Dette siges og alle de handlinger, som Cat Behemoth gjorde (shootout med detektiver, et skakspil med Messire, en skydeskonkurrence med Azazello).

Gella er et tegn, der kan udføre enhver opgave. En kvindelig vampyr er en uundværlig tjener af Woland. I romanen er hun afbildet som en grønne øjet pige med langt rødt hår, som frit bevæger sig gennem luften. Dette giver det en særlig lighed med en heks. Introduktion til sin tjener Margarita, peger Woland på hendes hurtighed, hjælpsomhed og forståelse.

Det antages, at mange vampyrfunktioner i Gella, Bulgakov spied i historien "Ghoul" af A. Tolstoy. Derfra smager og klikker med tænder, et djævelt kys, på grund af hvilket Varenukha holdt op med at kaste en skygge og blev en vampyr. Gella - en karakter, som var den eneste af hele pakken i Woland, deltog ikke i scenen for den sidste flyvning.

Azazello fungerer som linket, recruiter for messire sorte anliggender. Absolut unattractive karakter, kort højde, med rødlig, fremspringende i forskellige retninger, hår, udbulende fang. Afslut billedet af lakeret sko, bowler på hovedet og stribet jakkesæt Azazello. Og Margarita, som først så ham, kalder helten en røver krus.

Abaddon eksisterer et sted i baggrunden og adskiller sig fra resten med sin sympatiske holdning både til ondskabens verden og til den gode verden.

Bibelske tegn

Den bibelske del af romanen "Mesteren og Margarita" blev skrevet af Bulgakov på grundlag af Matteusevangeliet, men han bruger arameiske navne, som han anser historisk nøjagtige (Jesus i stedet for Jesus).

Den bibelske historie er opdelt i forfatterens roman i tre dele. Den første fortæller Woland ved patriarkens damme, den anden drømmer digteren Bezdomny, den tredje læser Margarita. I de bibelske kapitler er der mange henvisninger til det sovjetiske system af magt og regering.

Karaktererne af Mesteren og Margarita er Afranius (chef for Pilates hemmelige politi), Judas (en beboer af Yershalaim, der forrådte Yeshua), Joseph Kaifa (præsten, der sendte Yeshua til henrettelse), Levi Matvey (en Jesu discipel, som tog ham fra korset), Pontius Pilatus og Yeshua, samt flere andre helte.

Pontius Pilatus

Judeas procurator opfordres til at bestemme Yeshua Ha-Nozris skæbne, dømt til at blive henrettet. Han er en hård og stærk person, han beslutter at forhøre den anklagede. Under denne dialog blev Pontius Pilatus fuldstændig fortryllet af Yeshua, men på trods af de mirakler, der blev vist ham (Ha-Nozri helbredes procuratorens migræne) blev dødsstraffen bekræftet.

På grund af hans sympati for Yeshua beslutter Pilatus at hævne sig. Han beordrer at dræbe den mand, der ramte Ga-Nozri under Sanhedrin.

Pontius Pilatus og Yeshua gennemblødte hinanden med uforklarlige følelser, som den første led under resten af sit liv. Han forstod, at han havde underskrevet sin egen dom til et rigtigt mirakel. Derfor blev hans hele fysiske og ubevidste liv fængslet, hvilket han skabte for sig selv. Under Satans sidste flyvning bad Woland sin modstander om at give Pilatus frihed, som han gjorde.

Yeshua Ha-Nozri

Den bibelske historie i romanen adskiller sig fra Evangeliet i mange aspekter, hvilket Bulgakov ikke tog hensyn til. Yeshua er afbildet som en almindelig person, der har gave af et empath, forfulgt af folkemængder af fanatikere og tilhængere. Faktisk på grund af deres fejlagtige fortolkning af Yeshuas prædiken var sidstnævnte på grænsen til døden. Yeshua fortæller Pontius Pilatus om en særdeles vedholdende forfølger, der har kvæget sine ord. Hans navn er Levi Matvey. Mester og Margarita fik til sidst den efterlængte fred takket være ham.

De fleste litterære lærde beskriver Yeshua som Woland's antipode. Men der er endnu en mere morsom version. Jesus er slet ikke en prototype af Yeshua. Bulgakovs helt er udførelsen af hykleri, en maske, der blev påført af en ånd med forskellige guiser. Måske er denne version født på grund af forfatterens religiøse præferencer. Han var ikke en glødende ateist, men han overholdt ikke kirkens ordrer.

Jeshua adskiller sig fra den evangeliske Jesus ved detaljerne om fødsel og liv, såvel som verdenssyn. Han positionerer sig som en filosof, selv om romanen ikke specifikt angiver dette. Yeshua hævder, at alle mennesker er venlige, Jesus siger i evangeliet, at godt og ondt eksisterer sammen i menneskets hjerte.

Forfatterens holdning til karakteren er ret entydig. Bulgakov sympatiserer med ham og godkender Yeshua's generøsitet og menneskehed, men anerkender ikke hans guddommelighed i ham og ser ingen mening i selvopofrelse.

Moskva tegn

Tegnene "Masters and Margaritas" er for det meste afskrevet fra rigtige mennesker, og i nogle tilfælde er der skarpe parodier af dem. For eksempel var Archibald Archibaldovits prototype Jacob Rosenthal, lederen af restauranten i Herzen's hus (i romanen er der restaurant i Griboedovs hus).

I novellen ser læseren en parodi af direktøren for Moskva kunstteater Nemirovich-Danchenko i Bengalskys person, hvis skæbne er udførelsen af forfatterens had af kyniske politiske "underbilleder" (han blev halshugget).

Nogle tegn, forfatteren forstyrrede ikke engang at ændre navne. For eksempel i Annushka kan du finde en nabo af Bulgakov, og Dr. Kuzmin var faktisk hans læge.

Bulgakov bruger også talende navne (Likhodeev, Bogohulsky, Bosoy), som fungerer som en direkte karakterisering af tegnene. "Master og Margarita" - ikke den første roman af forfatteren, hvor han bruger prototyper. For eksempel i den hvide vagt malede han billedet af Nikolka Turbin fra sin egen bror.

Mikhail Bulgakov er en fantastisk forfatter, der er i stand til at synge en smuk kærlighedshistorie, et tema for frihed i ét arbejde, besvare spændende filosofiske spørgsmål og subtilt, med blot et tip, der tegner satiriske skitser, hvis helte var mennesker, der ikke tolererede ham.