Norsk navn: interessante fakta

"Hvad er et navn min?" - den berømte sætning fra et digt af AS Pushkin. Han, men dette spørgsmål besvaret meget beskedent, hvilket tyder på, at før eller senere vil dø, glemt, som "lyden af natten i skoven af de døve". Men heldigvis forkert russisk klassiker. Og på selve regningen, og om begrebet "navn" som en helhed, fordi det er skjult en masse. Hvad er det? På dette og ikke kun vil fortælle os smukke norske navne og efternavne.

nationale karakteristika

har AP Chekhov vidunderlige sætning, stadig ikke opfinde sådan noget, som ikke ville kom til en jødisk familie. Nå, Anton Pavlovich, som sædvanlig, ironisk og præcis! Men seriøst set er nogen for- eller efternavn direkte knyttet til nationalitet. Efter alt, kalder barnet navnet på sit folk, som forældre overfører den til den nationale gen, der vil binde ham ikke kun med sine nærmeste forfædre, men også med hele folket, dets historie og kultur. Måske er det derfor halvtreds procent af borgerne i Norge er norske traditionelle navne, og den anden halvdel - den paneuropæiske. Den sidste - det er normalt lånt fra kirken kalenderen.

værdi

Hvert navn, efternavn har sin egen betydning. Med hvad eller hvem der skal kontaktes norsk navn? I oldtiden, i mange nationer var der ingen forskel mellem kaldenavn og navnet selv. Var ingen undtagelse, og nordboerne, der beboede på tidspunktet for det område af moderne Norge. Over tid, folk holdt op med at bruge kaldenavnet på den "Evil Eye", "Bovine Bone", "ganespalte" og så videre. Men vi kan ikke sige, at denne tendens helt forsvundet.

For eksempel har mange moderne norske navne er forbundet med totem dyr:

• Bjørn - bjørn;
• Bernhard - modig bjørn;
• Bjørgulv - en kombination af to ord bjarga - beskytte, opbevare og úlfr - ulv;
• Chickadee - brystvorte;
• Olbia - ulv;
• Svane - Swan.

Vi bør også nævne navnene dannet på grundlag af øgenavne og forbundet med miljøet:

• Vind - vinden;
• Blizzard - Blizzard;
• Spruce - gran, og mange andre.

Og sidst men ikke mindst talrige gruppe norske navne betegner menneskelige erhverv, personlige egenskaber:

• Stian - rejsende, vandringsmand;
• Helge - hellig, hellig;
• Henrik - kraftfuld, leder, hersker;
• Olve - en succes, glad;
• Ottar - kriger, forsvarer, frygtindgydende, rædsel;
• Bødvar - vagt, forsigtig kriger;
• Boye - en budbringer, en budbringer og andre.

nationale domæne

Det er interessant at bemærke, at indtil begyndelsen af det tyvende århundrede, har de fleste af de skandinaver generelt ikke har navne. I stedet brugte de en efternavn. Det er grunden til mange norske efternavn (mandlig) ende til søn, sen, som bogstaveligt betyder "søn". For eksempel blandt de mest almindelige kan du finde muligheder, såsom:

• Hansen - søn Hans;
• Karlsen - søn af Charles;
• Larsen - søn af Lars og andre.

Som for kvinder, det virker som en ende ord datter - datter. For eksempel kunne kvinders norske navn være:

• Anderdatter - datter af Andre;
• Johandatter- datter Johan;
• Jendatter - datter af Jena og mange andre.

En anden funktion af navnene på oprindelige folk i Norge er, at de kan bestå af to eller flere ord. Den anden del - er som regel, sådanne leksikalske elementer som:

• bunn - bottom;
• følte - område;
• Hennes mann - hendes mand;
• sten - sten, sten;
• skog - skov;
• mester - masteren.

Her kan man tale om, er, at alle disse navne er der den såkaldte nationale område - der hjælper med at fastslå, hvad der kommer fra folk, nation eller den pågældende person.

oversættelse

Typisk egennavne er ikke omfattet overføre. Deres overgang fra et sprog til et andet gøres ved transskription eller translitteration, det vil sige, ved at kopiere udtale eller stavemåde af navnet.

Hvordan til at formidle kyrilliske norske navne og efternavne? Spørgsmålet er meget vanskelig. Hvorfor? En funktion i det norske sprog er tilstedeværelsen af sine to officielle versioner. Først - Bokmål, som bogstaveligt betyder "bog det". Og det andet - nynorsk eller nyunoksh - nynorsk. Sidste dukket op som et reelt alternativ til Norsk Bokmål, som blev dannet på grundlag af det danske sprog, efter fire århundreders dansk herredømme i Norge. Men den såkaldte dansk-norsk er mere populær blandt befolkningen. På det taler om 90 procent af befolkningen. Alle mainstream medierne er trykt på det. Ud over denne officielle sprogpar stadig eksisterer mange dialekter.

Derfor næsten hver norsk, rejser gennem siderne i den russiske presse, straks erhverver to portrætter. For eksempel kan Olav være Olaf, og Olav; Anders kaldes Anders og Andesh; Eirik Eirik og sving, og Eirik. Og det er ikke isolerede tilfælde.