Ortopedisk ordbog - hvad er det?

Som en filmheltinde sagde: "En person får to forhold: Hvis han forkert sætter stress i ord ... og spørger dumme spørgsmål." I modsætning til professor Tikhomirovs falske døtre har almindelige mennesker intet at lade lide at være en anden, men rådene er ikke dumme. Hvis du ikke spørger nogen form for nonsens, er det ikke svært, så er det ofte svært at udtale ord korrekt, selv på dit modersmål. Her kan det russiske sprogs ortopædiske ordbog komme til undsætning.

Hvad er stress og hvorfor er det så vigtigt at sige det rigtigt?

Før du lærer mere om den ortopædiske ordbog, er det værd at opdatere din viden om en så enkel ting som stress. Så stress er et valg ved hjælp af en stemme af en bestemt stavelse i et ord. På trods af stressens tilsyneladende ubetydelige rolle er det ofte han der bestemmer ordet af ordet.

Funktioner af stress på russisk

På russisk kan stress falde helt på nogen del af ordet.

Desuden kan spændingen falde sammen med forskellige stavelser med forkortelsen af det samme ord med tilfældet, hvilket øger chancen for en fejlagtig udtale ikke kun for udlændinge, men også for indfødte. I den forbindelse er hovedassistenten til enhver person, der ønsker at tale korrekt, den ortopædiske ordbog. Klem på, hvordan man sætter i svære ord, vil han fortælle. For eksempel forkaster selv russere selv meget ofte de kendte navne på nogle fødevarer, tøj eller abstrakte begreber. Men faktisk er stresset i dem sat som vist i figuren.

Videnskaben om orthoepy og orthoepic ordbog er hvad?

Undersøgelsen af stress i ord omhandler videnskaben om orthoepi (navnet oversættes fra græsk som "korrekt tale"). Udover stress er denne videnskab involveret i undersøgelse, regulering og etablering af ortopædiske normer for litterær tale.

Alle data om den korrekte udtale af ord og ordformer, sprogforskere med speciale i orthoepy, er angivet i specielle ordbøger, der kaldes orphopiske.

Hvert sprog har sin egen ortopædiske ordbog. Dette hjælper udlændinge til at lære sproget, at udvikle den korrekte udtale og for modersmål at forbedre deres egen tale.

Historie af ortopædiske ordbøger

På trods af at videnskaben om orthoepier kom fra det antikke Grækenland, Romerriget, burde menneskeheden være taknemmelig for den første ortopædiske ordbog. Faktum er, at de erobrede det næste land og vendte det til sin provins, fortalte romerne den latinamerikanske embedsmand, og de besejrede folk var villige til at lære det. Over tid begyndte latinske provinser at adskille sig fra embedsmanden, for der blev tilføjet ordene i det erobrede territoriers lokalsprog, og udtalen af de latinske sætninger blev stærkt forvrænget. For at strømline talet og reducere det til en norm, begyndte specialmapper at blive offentliggjort, hvor den korrekte udtale af de mest komplekse latinske ord og sætninger blev optaget. Disse håndbøger betragtes som de første ortopædiske ordbøger i historien.

Med det romerske imperiums sammenbrud til orthoepi er der hårde tider kommet. Kun i XVI-XVII begyndte århundreder i Frankrig gradvist at kæmpe for renhed af tale. På den tid blev der imidlertid givet oplysninger om den korrekte udtale af ord i form af tilføjelser til grammatikken.

Senere, i analogi med romerske håndbøger, begyndte de at udgive og ortopædiske sætningsbøger, der gradvist blev til ordbøger.

I det russiske imperium blev den ortopædiske norm dannet ved begyndelsen af det 20. århundrede. På det tidspunkt var mange sprogforskere begyndt at udgive deres egne ortopædiske ordbøger for at strømline det russiske sprog.

Med udviklingen af radio og fjernsyn begyndte at udgive specielle ordbøger til meddelelser og præsentanter, så deres tale var et eksempel for lyttere.

Med udviklingen af edb-programmer bliver orthopiske ordbøger gradvist ved at blive rester af fortiden. Siden i dag for at finde ud af, hvor du skal lægge stress i et bestemt ord, skal du blot skrive det ind i onlineoversætteren - og du kan ikke kun se, hvor den er stresset, men også lytte til den korrekte udtale, der er optaget af modersmåleren.

Typer af ortopædiske ordbøger

Som bekendt er alle ordbøger inddelt i to typer:

• Encyclopedic - indeholder oplysninger om forskellige lande, fænomener, historiske begivenheder og personligheder og andre.
• Lingvistiske - specialiserede ordbøger med oplysninger om ordet (dets betydning, stavning, oprindelse, oversættelse, udtale osv.). Den ortopædiske ordbog er en sproglig form.

Hidtil er alle ortopædiske ordbøger opdelt i to kategorier: papir og elektronisk.

Det er muligt at skelne yderligere to separate typer - i henhold til den norm, som den givne ortopædiske ordbog beskriver. Udtalen af dialektord fra forskellige regioner er udført af ortopædiske ordbøger af dialekter. Men hvordan korrekt at sætte stress i overensstemmelse med normerne for litterær tale vil bede de anden slags ordbøger, som alle bruger, når de forsøger at tale ordentligt.

Nogle gange understreger ordbøger om stress ved hjælp af talespørgsmål. For eksempel er de ortopædiske ordbog af verb, den ortopædiske ordbog af navneord osv.

Papir ortopediske ordbøger

Alle forestiller sig, hvad en ortopædisk ordbog er. Dette er en almindelig bog, hvor ordene er anbragt i alfabetisk rækkefølge og er angivet hvor de er stressede. Før computerens fremkomst var det den eneste slags ordbøger. Men nu har han en seriøs konkurrent - elektronisk.

Elektroniske ortopædiske ordbøger

Ofte scannes og udgives papirudgaver af ortopædiske ordbøger. Således kan enhver downloade den elektroniske version af den nødvendige ortopædiske ordbog og bruge den, da papirudgaver er ret dyre, især sjældne. Her er kun sådanne scanninger ikke elektroniske ordbøger.

Elektronisk ortopedisk ordbog er et specialiseret program med automatiseret ordsøgning. For at finde ud af oplysninger om det nødvendige ord, skal du starte programmet i søgefeltet for at indtaste det ønskede ord, og så vil systemet finde det.

Sådanne ortopædiske ordbøger er autonome (alle data er på installationsdisken og for arbejde er tilstedeværelsen af internettet ikke nødvendigt) og online (uden internettet fungerer ikke).

Ortho-epic ordbog af det russiske sprog: historie

Et af de russiske sprogs mest berømte ortopædiske ordbøger var det arbejde, som den berømte ukrainske sprogforsker Ivan (Hilarion) Ogienko gjorde. I 1911 udgav han "Ordbog om stress på russisk og reglerne for russisk accent".
Ifølge den traditionelle version begynder historien om det russiske sprogs ortopædiske ordbøger i 1955, da arbejdet i Ruben Avanesov og Sergei Ozhegov "Russisk litterær udtale og accent: en ordbog-referencebog" blev udgivet. Lidt mindre end 30 år senere blev den berømte "Orpheopic Dictionary" af Avanesov offentliggjort, som blev et desktop værktøj til mange.

I 1960 udgav F. Ageyenko og M. Zarva en specialiseret ortopedisk ordbog for tv-stationer og radio- og tv-udsendere. De samme forfattere i 1993 offentliggjorde en orfopisk ordbog med 76.000 ord.

I midten af 80'erne i Minsk, "Ordbog om stresset af det russiske sprog" R. Khryslova. I samme periode udgav S. Borunova sin egen ortopædiske ordbog. Denne udgave indeholdt omkring 63.5 tusind ord.

Siden begyndelsen af 2000'erne begyndte de ortopædiske udgaver igen at blive offentliggjort aktivt. Så i 2000 blev ordbogen af Avanesov og Ozhegov genudgivet. I samme år udgav M. Studiner en ortopædisk ordbog for 82.5 tusind ord. Desuden udgav forfatterne af T. Ivanov og T. Cherkasova en specialiseret ortopatisk referencebog for tv-stationer.

Til dato offentliggjorde oftere specialiserede brochurer eller publikationer, der indeholder komplekse tilfælde af stress i nye ord snarere end ortopediske ordbøger. Derudover foretrækker mange at skabe ortopædiske internettjenester, fordi de er billigere end at udgive en bog, og de er lettere at vedligeholde og redigere.

Hvis de vise romere på en gang ikke opdagede den ortopædiske ordbog, er det ikke kendt, at der ville være forskellige sprog i dag generelt. Uden at have en standard for korrekt udtale af et bestemt sprogs ord, ville indbyggerne i forskellige dele af et land i løbet af få årtier være ophørt med at forstå hinanden. Ligesom 2000 år siden, så i dag spiller en vigtig rolle orthoepic ordbog, der er standarden for ren og smuk tale.