Genre arbejder "Ashik Kerib". "Ashik Kerib": resumé

Arbejde "Ashik Kerib" - en tyrkisk fortælling, som blev skrevet af M. Lermontov, være det første led i Kaukasus. Han blev forvist der i 1937 for sin skæbnesvangre digt "Døden af en digter." Hans dårligt slog meningsløse død A. S. Pushkina, hvori han beskyldte hele sekulære konspiratoriske kender med Zar Nikolaj I. Og nu bor i Kaukasus blandt de smukke bjerge og floder, i fritiden, han har studeret lokal folklore. Og det er ikke overraskende, at han havde hørt den gamle legende om kærlighed, der vidste det hele Kaukasus, Mellemøsten og Centralasien, har forladt ham ligegyldig og inspirerede til skabelsen af denne bemærkelsesværdige fortælling.

resumé

"Ashik Kerib" begynder med det faktum, at engang boede i byen Tiflis en meget rig tyrkisk købmand. Og han havde en masse guld. Men hans vigtigste rigdom var hans eneste datter ved navn rasprekrasno Magul-Mageri.

Når jeg så denne skønhed er meget dårlig rejsende Ashik Kerib og straks blev forelsket i hende. Men han var for dårlig til at stole på en brud. Men han havde stor og rent hjerte. Han kunne spille saz og rost i sange af gamle krigere Turkestan.

Håber at få hånd sin elskede, har han næsten ingen det ikke var. Og på grund af dette blev han meget syg på hjerte. Så en dag, mens han sov under vingården, forbi var Magul-Mageri med sine lystige venner. En af hendes venner sprang op og begyndte at vågne Ashik Kerib med ordene: "Det er ikke tid til at sove, når din gazelle passerer forbi." Den fyr bare vågnede op. Og det kom Magul-Mageri. De faldt i snak. Ashik Kerib fortalte hende om sin sorg og kærlighed for hende, meget beklager, at hendes far ikke ville give sin elskede datter til en fattig vagabond. Men Magul-Mageri sagde, at hans far er meget rig og belønne hendes guld, der vil vare dem for to. Bare lad ham bede om hendes hånd. Men Ashik Kerib var en stolt ung mand og havde ikke lyst til, så er det begyndte at skyde skylden på, at han engang var fattig.

udvikling plot

Han giver ordet Magul-Mageri at præcis syv år, vil vandre rundt om i verden og erhverve et væld, og så være sikker på at komme efter hende. Og hvis dette ikke sker, så er han klar til at dø i den varme ørken jord for andre. Magul-Mageri måtte blive enige. Men hun advarede ham om, at hvis han ikke vender tilbage til den fastsatte tid, vil hun giftes Kurshud Bey, som længe havde været kurtiserer hende.

Og så kom Ashik Kerib til sin mor og spurgte hende velsignelse, kyssede hans søster og venstre. Da han forlod byen, han indhentede rytteren. Det var Kurshud Bey, som også ønskede at rejse med ham. Men da de kom til floden og Ashik Kerib, droppe sit tøj, svømmede til den anden side, en snu Kurshud Beg ikke svømmede efter ham og sensationsprægede tøj den stakkels mand red væk. Han gjorde dette for at vise tingene Ashik Kerib Magul-Mageri og hans mor, og derved overbevise dem om, at drengen druknede. Men en klog-Magul Mageri ikke tro hans historie og stadig foretrækker at vente på sin elsker.

udfald

I mellemtiden, den fattige rejsende gik gennem et fremmed land, og folk sang for et stykke brød. Men en gang i Khalaf han var heldig. Søde, da han sang i kaffe hus og priste hans smukke Megul-Mageri, han hørte den store Pasha, der var inspireret af hans sang og inviterede ham til hende. Fra det øjeblik hver dag for at det regnede guld og sølv. Han begyndte at leve et sjovt og rige. Og måske han glemte sin Megul-Mageri, eller måske ikke, men udtrykket kom til en ende, og han var ikke til på vejen. Og Magul-Mageri besluttet at minde mig selv. Det sender et guld fad med en købmand fra Tiflis (i rækkefølge efter fyrre kameler og 80 slaver), rejste han til de østlige byer og udstillet fadet på displayet, indtil du finder sin ejer. Og ejeren endelig fundet. Ashik Kerib se en parabol husket Megul-Mageri og indtrængende zasobiralsya vejen. Men pludselig indså jeg, at han ikke havde tid, og ud af desperation og bad til Allah ønskede at folde over klippen. Men da jeg så en vidunderlig rytter på en hvid hest, der besluttede at hjælpe ham i tide og videresendt dem til deres hjem. Da det viste sig senere, at det var en meget Haderiliaz (Georgij Pobedonosets).

lykkelig slutning

Nu, til anden være i Tiflis, Ashik Kerib var bekymret for, at folk ikke ville tro ham, når de fandt ud af, at han var i et øjeblik nåede byen, og efter to måneder ikke ville være nok for ham at komme her. Så rytteren gav ham en klump af jorden fra under hove af sin hest og sagde, at han gned sine øjne blinde kvinde, og forsvandt. Da Ashik Kerib kom til hans hjem, og det var allerede aften, mor og søster var hjemme. Mor tårer for hendes søn og blind i syv år kunne ikke se noget. Kvinder lader den fremmede ophold, men kunne ikke genkende det Ashik Kerib.

Så spurgte han for mine GaAs, som hang på væggen. Forlader sikkerhed guldmønter, gik han med ham til brylluppet. Det viser sig, at Kurshud Bey gav en bryllupsfest og har at gifte Magul-Mageri. Denne aften, det var at være hans kone. Men bruden selv var ikke til sjov. Hun sad ved den rige Chapra med venner og holdt i den ene hånd en dolk, og i den anden en kop gift. Men da den rejsende begyndte at synge og begyndte at fortælle i de sange, han havde set, hun straks genkendte stemmen af hendes Ashik Kerib, skar gennem forhænget og løb hen til sin elskede i hans arme. Søster, at se alle disse vidunderlige begivenheder, og løb, og bragte sin mor. Så Ashik Kerib at tro alle hans historier, udtværede øjne blinde mor jord, hun straks så lyset og anerkendt sin søn.

Genre arbejder "Ashik Kerib"

Godt hvad kan vi sige om alt dette? Den gode nyhed er, at "Ashik Kerib" - et eventyr med en lykkelig slutning, hvor moderen fundet sin søn igen, søster - bror til bruden - brudgommen. En Kurshud Bey Ashik Kerib tilbudt at gifte sig med sin yngre søster Magul-Mageri, som ikke mindre smuk end den ældre var. Og alle heltene fra denne smukke eventyr blev glad på et øjeblik. Eventyrlige genren fungerer "Ashik Kerib" allerede taler for sig selv.

Tager grundlag af denne form for historie, Lermontov indtaste meget specifikke for komponenterne i et eventyr det. Der er positive og negative tegn, donorer og hjælpere, mirakler og eventyr. Lermontov har bevaret alle de fantastiske kanonerne, og det viste sig store med subtile orientalsk smag produkt "Ashik Kerib". Denne fortælling blev offentliggjort efter død af digteren i bogen "I går og i dag" V. A. Sologuba i 1846. Så det er meget interesseret i tallene for den kaukasiske folks kultur. De virkelig kunne lide den nemme narrative genre fungerer "Ashik Kerib", og derefter blev det besluttet at oversætte den til forskellige sprog: Aserbajdsjansk, armensk, georgisk, kabardian og andre.

"Ashug Gharib"

Genre arbejder "Ashik Kerib" virker som en anden folkemusik behandling Lermontov folkesagn og myter, som han var så meget glad for. Det er sandsynligt, at det er en form for aserbajdsjanske epos - især kunsten at fortælle episke historier. Formentlig "Ashik Kerib" - Tyrkisk eventyr, alligevel, så det definerede digteren selv. Og i første omgang, mest sandsynligt, det havde navnet "Ashug Gharib." Ordet "Ashik ashough" betyder "folkesanger", GaAs - "de fattige, den fremmede" et musikinstrument, men ordet "Kerib Gharib" er indstillet til Mikhail Lermontov "Ashik Kerib" forvandlet til en smuk skabelse af russisk eventyr litteratur, som den dag i dag læse efterkommere.