Litterær sprog - det er ... History of russisk litterært sprog

Litterære sprog - er én, hvor der er skrevet et bestemt folk, og nogle gange mere. Det vil sige, i dette sprog er der skolegang, skrivning, social interaktion, for at skabe en tjenestemand-forretningsdokumenter, videnskabelige værker, fiktion, journalistik, og alle andre manifestationer af kunst, som er udtrykt i ord, ofte skrevet, men nogle gange mundtligt . Derfor anderledes oralt talt og skrevet-bogform af det litterære sprog. Deres samspil, og forekomsten forholdet er underlagt visse love historier.

Forskellige definition

Litterær sprog - et fænomen, som på sin egen måde bliver forstået af forskellige forskere. Nogle mener, at det er landsdækkende, kun det bearbejdede mester i ord, det vil sige forfattere. Fortalere for denne tilgang har i tankerne primært begrebet litterære sprog, med henvisning til den nye tid, og på samme tid folkene med rigt repræsenteret i fiktion. For andre, det litterære sprog - en bog, et værk, der konfronterer levende tale, dvs det talte sprog. Støt denne fortolkning er de sprog, som skriftligt er lang. Atter andre mener, at det er et sprog universelt betydning for et bestemt folk, i modsætning til den jargon og dialekter, der ikke har sådan en universel betydning. Litterær sprog - det er altid et resultat af fælles kreativ aktivitet af mennesker. Sådan er den korte beskrivelse af konceptet.

Forholdet mellem de forskellige dialekter

Særlig opmærksomhed skal rettes mod samspillet og sammenhængen af dialekter og litterært sprog. De historiske fundament af forskellige dialekter stabile, det litterære sprog er mere vanskeligt at kombinere sprogligt alle medlemmer af nationen. Indtil nu succesfuldt dialekter konkurrere med obscheliteraturnogo sprog i mange lande, såsom Indonesien, Italien.

Konceptet arbejder også med sproglige stilarter, der findes inden for grænserne af alle sprog. De repræsenterer den sort, som har udviklet sig historisk, og hvor der er et sæt af attributter. Nogle af dem kan gentages i forskellige andre stilarter, men en form for funktion og en specifik kombination af funktioner skelne en stil fra den anden. I dag, et stort antal beflyver mundrette og konversation formular.

Forskelle i udviklingen af det litterære sprog i forskellige nationer

I middelalderen og i moderne tid af forskellige folkeslag, historie litterære sprog udviklet sig forskelligt. Undersøg, for eksempel, hvis rolle var med den latinske kultur i tyske og latinere tidlig middelalder, de funktioner, der udføres i England, det franske sprog, før det 14. århundrede, samspillet mellem latin, tjekkisk, polsk sprog i det 16. århundrede, etc.

Udviklingen af slaviske sprog

I en tid, hvor der dannes og udvikles nation, dannede enhed litterære normer. Dette sker oftest i den første skrift, men nogle gange kan finde sted samtidig og skriftligt og mundtligt. De russiske stat 16-17 århundreder var en periode med arbejde for kanonisering og strømlining erhvervsregulering stat sprog sammen med dannelsen af ensartede krav talt om Moskva. Den samme proces sker i andre slaviske lande, hvor der er en aktiv udvikling af litterære sprog. For den serbiske og bulgarske det er mindre udbredt, som i Serbien og Bulgarien var ikke et gunstigt miljø for udvikling af erhvervsvirksomhed papirvarer og staten sprog på nationalt plan. Russisk samt polske og til en vis grad den tjekkiske er et eksempel på den nationale slavisk litterært sprog, som opretholdt kontakten med gamle skrift.

Blev at opdele stien til den gamle tradition for det nationale sprog - er serbokroatisk og ukrainske del. Derudover er der slaviske sprog, som ikke er udviklet kontinuerligt. På et vist tidspunkt i denne udvikling det blev afbrudt, så fremkomsten af nationale sproglige særegenheder i visse lande har ført til et brud med den gamle, gamle skriftlig tradition eller senere - en makedonske, hviderussiske sprog. Lad os betragte nærmere historien om det litterære sprog i vores land.

Historien om russisk litterært sprog

De ældste litterære monumenter, der er blevet bevaret, dateres tilbage til det 11. århundrede. Konverteringsprocessen og dannelsen af russiske sprog 18-19 århundreder opstod på baggrund af sin modsatrettede fransk - adelige sprog. I værker af russiske litteratur klassikere er blevet grundigt undersøgt hans træk blev nye sprog former indført. Writers understregede sin rigdom og pegede på de fordele med hensyn til fremmede sprog. I dette spørgsmål tvister ofte opstår. Det er kendt, for eksempel, sporer og Slavofilerne mellem vesterlændinge. Senere, i sovjettiden, blev det understreget, at vores sprog - det sprog, bygherrer af kommunismen, som i de dage af Stalins regel endda holde en hel kampagne mod kosmopolitisme i russisk litteratur. Og nu er det fortsætter med at forme historien om russiske litterære sprog i vores land, fordi det hele tiden sker transformation.

Folklore

Folklore i form af ordsprog, ordsprog,, eventyr rod i fjernt historie. Prøver folklore gået fra generation til generation, fra mund til mund, og indholdet af finjustere dem, så kun de mest forblevet stabile kombinationer og former af den opdaterede sprog som det sprog udvikles.

Og efter kom skriften, fortsatte med at eksistere historiefortælling. Til bonden folklore i moderne tid blev sat byen og arbejde, samt tyve (dvs. fængsel-lejren) og hæren. Folklore i dag den mest bredt repræsenteret i vittigheder. Det påvirker også det skrevne litterære sprog.

Som det er udviklet i det gamle Rus litterært sprog?

Distribution og indførsel af at skrive i Rusland, som førte til dannelsen af det litterære sprog, er normalt forbundet med navnene på Cyril og Methodius.

I Novgorod og andre byer i løbet af aldre 11-15 var birkebark. Hovedparten af de resterende er private breve, der var af arten af virksomheden, samt dokumenter som straffeattest, regninger for salg, kvitteringer, testamenter. Der er også folkemusik (instruktioner om økonomien, gåder, skole vittigheder, plots), litterære og religiøse tekster, samt optagelse, bar en uddannelse karakter (børns skriblerier og tegninger, skole øvelser, pakhuse, Morse).

Indført i år 863 brødrene Cyril og Methodius Kirke slaviske alfabet var baseret på et sprog, såsom Old Church slaviske, som fandt sted i begyndelsen af det sydlige slaviske dialekter, eller rettere, fra den gamle bulgarske sprog, sin makedonske dialekt. Det litterære værk af disse brødre var primært oversat bøger i Det Gamle og Nye Testamente. Deres disciple oversat fra græsk til Gamle Kirke mange religiøse bøger. Nogle forskere mener, at Kirill I Mefody introducerede glagolitiske og kyrilliske bogstaver, ikke, og sidstnævnte er udviklet af deres elever.

kirkeslavisk

Sproget i bogen, i stedet talt, var Kirken. Det spredes blandt mange slaviske folkeslag, der fungerede som kirke sprog kultur. Kirkeslavisk Litteratur spredt i Moravia på de vestlige slaver, i Rumænien, Bulgarien og Serbien - den sydlige, i Tjekkiet, Kroatien, Valakiet, såvel som i Rusland, med vedtagelsen af kristendommen. Kirkeslavisk sprog var meget forskellig fra de talte tekster blev udsat for i korrespondancen forandring gradvist Russified. Ord nærmede de russiske begyndte at afspejle de funktioner karakteristiske for de lokale dialekter.

De første grammatik lærebøger blev samlet i 1596 Zinaniem Lawrence i 1619 - Meletios Smotritskaya. I slutningen af det 17. århundrede blev det i alt væsentligt afsluttet processen med at danne et sprog som kirke.

18. århundrede - en reform af det litterære sprog

MV Lomonosov i det 18. århundrede blev foretaget den vigtigste reform af den litterære sprog i det land, såvel som systemet med versifikation. Han skrev i en 1739 brev, hvori han formulerede de grundlæggende principper for versifikation. Lomonosov, bestride Trediakovskij, skrev om behovet for at udnytte styrken af vores sprog i stedet for at låne fra andre forskellige ordninger. Ifølge Mikhail Vasilyevich kan skrive poesi være mange fødder: to-stavelse (trochaic, iambic), ternære (amphibrach, anapæst, Dactyl), men han mente, at opdelingen af Sponda og pyrrhics forkert.

Hertil kommer, at Lomonosov var også en videnskabelig grammatik af russisk sprog. Han beskrev i sin bog, hans muligheder og rigdom. Den grammatik blev genoptrykt 14 gange og dannede grundlag for det fremtidige i et andet værk - grammatik Autograph (skrevet i 1771), der var elev af Mikhail Vasilyevich.

Den moderne litterære sprog i vores land

Dens skaberen siger Aleksandr Sergeevich Pushkin, hvis værker - toppen af litteratur i vores land. Denne afhandling er stadig relevant, men i de sidste to hundrede år i sproget har undergået store forandringer, og i dag kan ses tydelige stilistiske forskelle mellem moderne sprog og sproget i Pushkin. På trods af, at reglerne i den moderne litterære sprog i dag har ændret sig, vi stadig betragter det som en model produkt af Alexander.

Digteren selv i mellemtiden pegede på den store rolle i dannelsen af det litterære sprog, NM Karamzin, da denne herlige forfatter og historiker, ifølge Alexander, befriet fra åget af et andet russisk sprog og genvandt sin frihed.